Om dagen er det et regnskab. Om natten er det en invitation. Rør skærmen, når det er blevet mørkt, og der tændes et lys. Så længe det brænder, holder du vagt. Når det er brændt ned, bliver det en stearinstump i hovedbogen — høj stump for en lang vagt — og den slettes aldrig.
Live. Værket er vist her ved nat. Om dagen står lyset uslukket og viser i stedet, hvad huset hidtil har holdt af vagter.
Lysringen på væggen er installationens LED-halo (24 dioder bag rammen) — her simuleret 1:1 i software, drevet af de samme signaler som den fysiske ring får, når hardwaren hænger på væggen.
Et blink er et enkelt tryk, mens lyset brænder: et livstegn. En vagt er et lys, der tændes og brænder ned. Et møde er et nyt lys, tændt mens et andet stadig brænder. En stafet er et lys, tændt inden for en time efter det forrige gik ud — vagten blev givet videre. Lyset brænder desuden videre, selv når rotationen viser et andet ansigt: vagten holder ikke op, fordi man kigger væk.
Der er ingen server, ingen fremmede, ingen tal der lader som om nogen sidder og ser med et andet sted. Kun huset og dets gæster, og kun hvad de faktisk har gjort. Til gengæld kan værket sige noget, der er sandt nok til at trøste: hvor mange danskere der statistisk er vågne lige nu. At det er en model og ikke en måling, står på skærmen — og søvnkurven er den samme som i Søvnbæltet, så de to ansigter ikke påstår hver sin virkelighed.
Efter et år er ringen af stumper en aftegning af husets søvnløshed: de nætter nogen sad op, de nætter vagten blev givet videre, de nætter to mennesker var vågne på samme tid. Værket er beslægtet med Husets hukommelse, men hvor den lytter passivt gennem en sensor, kræver Nattevagten en hånd. Man skal selv tænde.
Dette er ét ansigt af Cosmedelic — en rund skærm i en guldramme på en væg, drevet af en Raspberry Pi, der roterer mellem sine instrumenter. Alle værker deler samme kontrakt: intet verificerbart påstås, medmindre det er sandt.
← Se hele Cosmedelic Åbn instrumentet i fuld skærm ↗