Buen over hullet er skivens bagside. Akkretionsskiven ligger fladt som en LP — men tyngden bøjer lyset fra dens bagside op over hullet og ned under det, så du ser skiven forfra og bagfra på én gang. Alle nulgeodæter integreres pr. pixel; dobbeltbuen, den knivskarpe fotonring og den lysende, blåforskudte venstre side opstår af fysikken, ikke af maleri.
Live. Rør skærmen: giv hullet en stjerne — den strækkes til en lysende flod (tidal disruption event), og haloen på væggen flarer med.
Lysringen på væggen er installationens LED-halo (24 dioder bag rammen) — her simuleret 1:1 i software, drevet af de samme signaler som den fysiske ring får, når hardwaren hænger på væggen.
Ved 1,5 Schwarzschild-radier kan lys gå i kredsløb. Fotoner, der næsten rammer den bane, kan vinde én, to, tre omgange rundt om hullet, før de slipper væk mod dit øje — hver ekstra vinding lægger et skarpere, tyndere billede af hele himlen oven i det forrige. Det er den knivskarpe cirkel: hele universet, viklet om et hul.
De to små ure nederst går ikke lige hurtigt. Ved skivens inderkant går tiden halvt så hurtigt som hos dig — én time dér er godt to timer her. Gargantua-æstetikken er et bevidst lån: varm skive, koldt mørke, og et instrument, der hælder mod dyb tid.
Dette er ét ansigt af Cosmedelic — en rund skærm i en guldramme på en væg, drevet af en Raspberry Pi, der roterer mellem sine instrumenter. Alle værker deler samme kontrakt: intet verificerbart påstås, medmindre det er sandt.
← Se hele Cosmedelic Åbn instrumentet i fuld skærm ↗