Et døgn er ikke 86.400 sekunder. Det er næsten. Forskellen måles hver dag af IERS, som holder styr på, hvor hurtigt Jorden faktisk drejer: tidevand, kernens bevægelser, vind og is flytter rundt på massen og ændrer rotationen, som en skøjteløber der trækker armene ind. Kurven om skiven er de sidste måneders døgn — udad for langt, indad for kort.
Live fra IERS. Tryk for at skifte mellem millisekunder og hvornår afdriften bliver til et helt sekund.
Lysringen på væggen er installationens LED-halo (24 dioder bag rammen) — her simuleret 1:1 i software, drevet af de samme signaler som den fysiske ring får, når hardwaren hænger på væggen.
IERS udgiver både målte og forudsagte værdier i den samme fil. Værket bruger kun de målte og siger det. Uden net påstår det ingenting: så står der, at kilden ikke svarer, og tallene fryser med deres dato.
Regnskabet begynder den dag, værket blev hængt op — ikke ved tidernes morgen. Hver dags overskud lægges til, og summen vokser, indtil den en dag er et helt sekund. Det er det samme regnestykke, der afgør, hvornår verden skal indsætte et skudsekund.
I 2020’erne har Jorden i perioder drejet HURTIGERE end nominelt — noget, der ikke var set, siden man begyndte at måle med atomure. Bliver det ved, skal verden en dag fjerne et sekund i stedet for at lægge et til.
Dette er ét ansigt af Cosmedelic — en rund skærm i en guldramme på en væg, drevet af en Raspberry Pi, der roterer mellem sine instrumenter. Alle værker deler samme kontrakt: intet verificerbart påstås, medmindre det er sandt.
← Se hele Cosmedelic Åbn instrumentet i fuld skærm ↗